Reformpartiet (USA)

Reformpartiet
Reform Party
of the United States of America
 
Partiformand Nicholas Hensley
 
Grundlagt 1995
Hovedkontor Dallas, TX, USA
 
Politisk ideologi Populisme, Reformisme
Politisk placering Centrum-højre til Højrefløj
Partifarve(r)      Lilla
 
Website reformparty.org


Reformpartiet (på engelsk Reform Party of the United States of America (PPUSA) eller blot Reform Party), er et politisk parti i USA, som blev grundlagt i 1995 af Ross Perot.

Perot mente, at den amerikanerne befolkning var desillusionerede over den politiske tilstand i landet, som var præget af korruption, og hvor politikerne ikke havde været i stand til adressere og behandle vigtige samfundsspørgsmål. Efter at han modtog 18,9 procent af stemmerne som uafhængig kandidat i præsidentvalget i 1992, grundlagde han Reformpartiet og præsenterede det som et levedygtigt alternativ til republikanere og demokrater. Perot vandt – som Reformpartiets præsidentkandidat – 8,4 procent af stemmerne ved præsidentvalget i 1996. Selvom han ikke modtog en eneste valgmandsstemme, har ingen anden tredjepart eller uafhængig kandidat siden formået at modtage en så høj andel af stemmerne.

Partiet har nomineret andre kandidater gennem årene, herunder Pat Buchanan og Ralph Nader. Dens mest betydningsfulde sejr kom, da Jesse Ventura blev valgt til guvernør i Minnesota i 1998, skønt han forlod partiet kort inde i sin guvernørperiode. Donald Trump var medlem af Reformpartiet i 2000, hvor han kortvarigt forsøgte at blive partiets præsidentkandidat. I perioden omkring præsidentvalget i 2000 var partiet karakteriseret af diverse skandaler og intern partistrid, hvilket afstedkom, at Reformpartiets opbakning var dalende. Siden Buchanans dårlige resultat ved valget i 2000 har ingen af reformpartiets præsidentkandidat således været i stand til at samle 1 procent af stemme.


© MMXXIII Rich X Search. We shall prevail. All rights reserved. Rich X Search